Book online
54 94 81 72

Næsby Auto blev etableret af Niels Sørensen i 1969 på adressen Rudbjergvej 80.

Den 24. april 1984 overtages værkstedet af Jan Sørensen efter faderen Niels Sørensen. Sammen med værkstedet fulgte der en lærling, men arbejdet gjorde, at vi ret hurtigt ansatte en svend og kort efter endnu en lærling. Siden har vi beskæftiget i gennemsnit 3-4 medarbejdere og har igennem tiden uddannet 7 lærlinge.

I 1985 købte vi Dinitrolcentret i Dannemare, hvor vi rustbeskyttede biler indtil d. 1. august 2002, hvorefter vi valgte at sælge sprøjterettighederne, men at beholdte bygningerne. Vi sprøjtede det første år ca. 50 biler, men det blev hurtigt mere og de sidste ca. 10 år sprøjtede vi 300-350 biler om året.

I 1991 begyndte vi så at køre for Dansk Autohjælp. Vi anskaffede os et lille fejeblad og kørte det første år ca. 150 ture. Men også den del af forretningen voksede støt og da vi stoppede med dette, i januar 2015, var vi helt oppe på at køre ca. 1500 ture om året.

I januar 2005 blev pladsen for trang, hvorfor vi flyttede til større lokaler på Rudbjergvej 61, i forbindelse med flytningen købte Anders Jensen sig ind i Næsby Auto som derefter blev omdannet til et ApS. Efter en større ombygning og renovering af vores lokaler, kan vi nu tilbyde alle former for autoreparationer i nye moderne lokaler, som dækker de behov et moderne autoværksted kræver i dag.

I januar 2005 blev desuden året hvor vi tilsluttede os Skandinaviens største værkstedskæde, Mekonomen Autoteknik, hvor vi samtidig blev godkendt som medlem af kæderne Monroe Specialist (støddæmpere) og KatEx Center (katalysatorer og udstødninger). Samme år blev vi Autoriseret Rudecenter.

I marts 2015 skiftede vi fra Mekonomen til AutoPartner, der er en kæde med mere end 240 værksteder fordelt i hele Danmark. Her er der fokus på seriøs og professionel mekanikerhjælp på både nye og gamle biler.

I 2018 er vi desuden blevet CAC certificeret værksted. Det er vi stolte af, for det betyder at alle forudsætninger for veludført værkstedsarbejde er helt på plads. Efteruddannelser af medarbejdere, udstyr på værkstedet og miljøhensyn er der ligeledes styr på. Samtidig er vi underlagt et årligt og uanmeldt kvalitetsbesøg.

Vi er ligeledes godkendt af færdselestyrelsen som omsynsværksted. dvs. har du fået kasseret din bil til syn og det kræver fremstilling til syn igen, kan du blot komme til os.